Lyserød lørdag

den 7. oktober

Der er dømt dans hele lørdag formiddag og middag, så elsker du at danse, være sammen med andre eller bare gerne vil gøre noget godt for dig selv, så vær med til at sætte fokus på brystkræft når Kroppens Hus holder Salsation Workshop med efterfølgende Masterclass.

Workshoppen, der varer 3 timer, starter kl 9:30 med salsationinstruktør Nanna Jelbert og efter en halv times pause, danser hun videre med jer i Masterclassen som slutter kl. 14:00.

Tilmelding samt betaling på 300,- kr. til Workshoppen skal ske her på dette link

https://salsationfitness.com/

Find Classes/events i toppen, dernæst events og videre til Workshop, hvor Danmark vælges og siden med Kroppens Hus bliver vist. Du skal oprette dig men det er blot med email adresse og et password, så kan der tilmeldes.

Ønsker du kun at deltage i Masterclassen kan tilmelding samt betaling på 100,- kr. ske i receptionen. Er du medlem og bruger online booking, så betales der på dagen i receptionen. (vær opmærksom på, at der gælder samme regler for no-show som hvis det er et almindeligt fitness hold).

Man kan nemt være med i Masterclassen uden at have været med i Workshoppen og omvendt. Uanset hvilken en eller om det er begge, så vil Kroppens Hus gøre sit for, at du kommer i dansestemning, finder de latinske rytmer frem og får en sjov og hyggelig lørdag.

Vi glæder os til at se dig 🙂