Behandling af børn

I Kroppens Hus tilbyder vi fysioterapeutisk specialtræning og behandling af handicappede børn eller børn med motoriske problemer.

Fysioterapeuterne i Kroppens Hus har mange års erfaring med fysioterapi for børn, til behandling bl.a. indenfor områderne CP, udviklingsforstyrrelser, spasticitet samt diverse syndromer.

Den rette træning og stimulering af handicappede børn er vigtig for deres fysiske funktionsniveau, deres indlæringsevne og trivsel og for deres evne til at begå sig socialt. Den fysiske træning er desuden vigtig for at modvirke stramninger af muskulatur og dermed mindske risikoen for, eller udskyde en eventuel operation. Samtidig vedligeholder og udvikler træningen barnets funktionsniveau.

Leg og sjov er den bedste måde at stimulere børn til bevægelse og brug af deres krop og er udgangspunktet for træningen. I mens vi leger, vil barnets sanser blive stimuleret, kroppens led og muskler vil blive bevæget igennem og samtidig styrket og udspændt. Barnets udholdenhed og koordination vil helt naturligt også blive udfordret.

Træningen vil primært foregå hos os i Kroppens Hus, men kan i særlige tilfælde foregå i hjemmet. Vi indgår gerne i samarbejde med andre behandlere, læger osv.

Vi tager også gerne ud i institutioner og hjælper personalet i gang med at lave sansestimuleringstræning af motorisk urolige børn.

 

fysioterapi for børn
fysioterapi for børn