Hoftesmerter

Årsagen til hoftesmerter og smerter omkring lysken kan være mange. I Kroppens Hus har vi specialiseret os i behandling af både hofte- og lyskesmerter. Du får den mest specialiserede behandling i Kroppens Hus og opnår de bedste resultater ved at kombinere fysioterapi, osteopati og træning.

Årsagen til smerter i hoften og lysken kan være:

Hoftens omkringliggende muskler
Inflammation i hofteleddet
Hofte-kapsel og ledbånd
Sportsskade, overbelastning
Bursit, inflammation af hofte bursa
Nerveafklemning fra lænd eller omkring hoften
Lyskesmerter
Slidgigt eller leddegigt i hoften

Det kan også indirekte skyldes problemer fra ryggens “lumbale” lændenerver, som giver signaler til musklerne omkring bækkenet og hoften. Nerverne kan blive afklemt både omkring ryghvirvlerne, men også i forbindelse med de muskler og organer relateret til området i lænden, fx den store hoftebøjer eller nyrerne.

Derudover kan problemer fra ryggen eller gentagne forstuvninger af foden, samt problemer med knæet, også have indflydelse på lyske og hofte. Derfor er det vigtigt at tage disse dele af kroppen med i sine overvejelser, når man prøver at finde årsagen til lyske- og hoftesmerterne. Kroppen søger altid at finde den bedste og mest behagelige udgangsstilling og derfor kompenserer man, hvis der er problemer et af de ovennævnte steder. 

Du kan med fordel bestille tid til undersøgelse og behandling hos en af vores behandlere.