Rygsmerter

I Kroppens Hus har vi specialiseret os indenfor smerter i hele kroppen. Rygsmerter forekommer hos 60-80 % af befolkningen - én eller flere gange igennem livet.

For at opnå den bedst mulige effekt og behandling af smerter i ryggen, er det en god idé at kombinere fysioterapi, osteopati og fitness. Alt dette finder du i Kroppens Hus, hvor vi har uddannede behandlere med mange års erfaring, samt en stor fitnessafdeling med moderne udstyr, der opfylder alle behov for at komme på rette kurs igen, hvis du har ondt i ryggen.

Ud over fitness har vi to holdsale, hvor vi flere gange om ugen har ryghold og fysioflowtræning med uddannede fysioterapeuter, der instruerer og guider den enkelte gennem relevante øvelser til lige netop rygproblemer, og hvordan man kan komme disse til livs.

Symptomerne på rygsmerter kan fx være:

Kroniske rygsmerter
Akut opståede rygsmerter
Hold i ryggen og lænden (hekseskud)
Facetledssyndrom
Ischiassmerter
Diskusprolaps
Træthed og stivhed i ryggen
Udstråling ned i balder og ben

Du kan med fordel bestille en tid til undersøgelse og behandling hos én af vores dygtige behandlere.