Kroppens Hus Care - et samarbejde med Sorø Kommune

Kroppens Hus Care arbejder sammen med Sorø Kommune om at leve op til Sorø Kommunes mål for borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kroppens Hus Care er en multifaglig helhedsløsning rettet mod kommunale forløb, hvor der med afsæt i evidensbaserede modeller for udredning og aktivering, gives en faglig professionel fysioterapeutisk behandling, træning, vejledning og støtte til kommunens borgere i trygge og sikre rammer. Behandling, tryghed og omsorg er kvalitetsparametre i Kroppens Hus Care, da en professionel og målrettet behandlingstilgang vil have den bedste effekt for borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derfor er det essentielt at favne borgerens behov i det tilbud, som borgeren indgår i.

Kroppens Hus Care arbejder med kvalitet i fokus og sikrer, at så mange borgere som muligt oplever en professionel behandling, som fører dem tilbage til arbejdsmarkedet.

Kroppens Hus Care er beskæftigelsesrettet fysisk aktivitet, og er målrettet borgere, der af psykiske eller helbredsmæssige årsager er på eksempelvis sygedagpenge, jobafklaringsforløb, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse eller ressourceforløb.

Læs mere på back2work.dk

 

"Sundhed - Samvær - Bevægelse"