Body Bike

Bike i Kroppens Hus er træning med power og energi, der giver resultater på kort tid.

Hvis du ikke er bange for at svede og vil i god form og eventuelt også smide nogle kilo på rekordtid, så er Bike lige noget for dig. Til Bike følger du instruktøren og dennes anvisninger. Instruktøren følger et forud lavet program med musik, der inspirerer og motiverer til at køre. Du har mulighed for både at se og høre instruktøren og følge med på din telefon og en storskærm. 

Instruktøren sammensætter træningen, og den mest mest brugte træningsform i Bike er intervaltræning, hvor du skifter mellem perioder for fuld damp og perioder, hvor tempoet er lidt mere behersket.

Bike er en af de mest effektive træningsformer, der findes, uanset om du vil forbedre din kondition, tabe dig eller blive fastholdt i en god træningsrytme. Samtidig er risikoen for skader minimal, da træningen ikke udsætter kroppen for skadelige stød og slag, og det er naturlige bevægelser, der arbejdes med. Det er blandt andet skånsomt for leddene, da man kan afpasse belastningen efter behov. 

Og så kan Bike dyrkes af alle uanset niveau og ambitioner. Man kan gøre timen hårdere eller mindre hård for sig selv. Det er meget individuelt. Hvis du er nybegynder kan du sagtens følge med. Bike i Kroppens Hus er tilpasset alle niveauer fra begyndere til øvede. Mange deltagere udtrykker, at det er motiverende at køre med andre, og at det også er en god social oplevelse at møde velkendte ansigter under træningen. Instruktøren hjælper dig med at komme godt i gang på cyklen, så du går derfra med en god oplevelse. 

Den største risiko for dig er, at du bliver bidt af det.