Kære medlemmer

Så er sommeren skudt i gang og for rigtig mange betyder det at der venter en dejlig sommerferie lige om hjørnet!

I Kroppens Hus kommer vi igennem sommeren til at “være lidt i vejen”, rode og bygge lidt om. Derfor vil vi allerede nu gerne på forhånd sige: UNDSKYLD fordi vi roder!

Med nye kræfter i ledelsen er det på høje tid at der sker lidt. Vi når ikke at leve ALLE vores tanker og idéer ud denne sommer, ej heller i år. MEN skridt for skridt gennem de næste år vil vi lave Kroppens Hus til et endnu bedre sted at TRÆNE og blive behandlet.

Ombygningen starter op i uge 27 og vi kommer nok til at gå i vejen og der vil muligvis være noget udstyr som ikke er ledigt på bestemte dage, dette beklager vi og undskylder for allerede nu.

Den 10. og 11. juli vil man som medlem kun kunne benytte konditionsmaskiner og kunne komme på hold. Det vil ikke være muligt at bruge styrkemaskinerne og vi beklager selvfølgelig de gener dette vil medføre.

Vil du fortsat kunne følge med i hvad der sker i Kroppens Hus?
Vil du læse nyheder, blogindlæg, have informationer omkring hold osv.?
Så skal du ind og følge den nye Kroppens Hus Facebook side
https://www.facebook.com/KroppenshusFysioterapiOsteopatiFitness
Fremadrettet vil der kun komme opslag på den nye side, så derfor skal du ind og like den 👍 eller tryk følg ➕

Er du mere til instagram, så kan du med fordel også følge denne side, hvor der løbende også kommer opslag: https://www.instagram.com/kroppenshus/

Vi håber I får en dejlig sommer!
Mvh. Kroppens Hus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.